Spring til indholdet

OneDrive og Control Sync for SharePoint i 2017

Hvad OneDrive dækkede over i starten af 2017, og hvorfor en centralt styret synkroniseringsklient som Control Sync for SharePoint kunne supplere den.

Opdateret OneDriveSharePoint Online 3 min. læsning

Udgået. Stort set alt i noten er skiftet ud siden 2017. OneDrive-indstillingerne ligger i dag i SharePoint Admin Center, ikke i et eget OneDrive Admin Center (Microsoft Learn, “Overview of OneDrive in Microsoft 365”). Security & Compliance Center er afløst af Microsoft Defender-portalen og Microsoft Purview-portalen, og adgangen til den gamle portal sluttede i 2022 (Microsoft Learn, “Microsoft Defender for Office 365 in the Microsoft Defender portal”). SurfRays Control Sync for SharePoint sælges ikke længere i den form.

Omkring årsskiftet 2016–2017 arbejdede vi sammen med SurfRay om at gøre deres klient Control Sync for SharePoint klar til markedet. Den kørte kun på Windows og kunne downloade, uploade eller synkronisere, styret centralt fra en liste i SharePoint, så det var organisationen og ikke brugeren, der bestemte, hvilke filer der skulle hvorhen, og hvor ofte.

Hvad OneDrive dækkede over#

OneDrive er en synkroniseringsklient, der kan netop det: synkronisere data ned lokalt på flere platforme. Men i løbet af 2016 blev OneDrive mere et begreb end en klient:

  • OneDrive Personal gav 5 GB gratis, med mulighed for at købe mere plads. Kun den personlige OneDrive kunne gemme billeder fra tablets og telefoner.
  • OneDrive i Office 365 var ikke kun en klient, men også et område i tenanten, hvor hver bruger fik 1 TB. Office 365 E3, E4, E5 og Education, OneDrive for Business Plan 2 og SharePoint Online Plan 2 kunne få op til 5 TB pr. bruger.
  • OneDrive Admin Center var nyt og lod administratorerne styre:
    • hvordan filer måtte deles: internt, eksternt eller slet ikke
    • udløb af anonyme delingslinks
    • hvilke domæner der måtte deles med
    • om OneDrive-klienten kunne hentes fra OneDrives webside (lidt købt, for den kunne stadig hentes andre steder fra)
    • at kun pc’er i et bestemt domæne måtte synkronisere
    • at bestemte filtyper ikke måtte synkroniseres
    • standardlagerpladsen, op til 5 TB med det rette abonnement
    • hvor længe filer blev gemt, efter at en bruger havde lagt dem i papirkurven
    • adgang til OneDrive fra bestemte IP-netværk
    • flere indstillinger for mobile enheder, hvis der var Intune
  • Security & Compliance Center gav:
    • revisionslog over, hvad brugerne gjorde med deres filer
    • DLP (Data Loss Prevention): regler, der forhindrer brugere i at dele personfølsomme eller forretningsfølsomme oplysninger
    • opbevaring: filer bevares, så længe det er påkrævet
    • eDiscovery: find, tilbagehold og eksportér indhold til sager
    • alarmer, når bestemte mønstre blev udløst af brugere i OneDrive

Det ene udelukker ikke det andet#

De to produkter behøvede ikke at være et enten-eller. De kunne supplere hinanden:

  • OneDrive havde sin styrke i Security & Compliance Center og kunne derfor bruges til at holde øje med indholdet af filerne.
  • Control Sync for SharePoint havde den centrale styring af dataflowet: om data kun skulle sendes ud til en bruger, kun uploades til SharePoint eller synkroniseres begge veje, og hvor ofte.

Sammen gav de en organisation både kontrol over, hvad der ligger i filerne, og over, hvordan filerne når ud til brugerne.